Den altoverskyggende trend har haft en vild fortid; fra symbol på prostitution til royalt smykke. Her er det, du bør vide om chokers!

Chokers er lige nu én af de trends, som er umulige at undgå. De infiltrerer streetstylebilledet og catwalken under modeugerne, Instagram flyder over med piger iklædt dem – for slet ikke at tale om de utallige variationer, der er at finde overalt i butikkerne. Her gik du måske og tænkte, at chokers for alvor brød igennem i 90’erne – hvilket så ville kunne forklare, hvorfor trenden lige nu har sit comeback – men historien er lidt mere kompliceret end som så.

Chokers har været kendt som item siden engang i 1800-tallet. Dels har de været brugt inden for ballet og de højtstillede i dét miljø, men mindst lige så vigtigt var det et tydeligt symbol på prostitution og seksuel aktivitet. De næste hundrede år ligger chokers og flyder mellem at være forbeholdt de royale og bedst stillede, samtidig med at mellemklassen og underklassen ikke helt kan holde fingrene fra smykket.

Der findes flere billeder af dronninger iklædt chokers igennem tiderne, der mere eller mindre ligner dem, vi kender i dag, så man kan altså fristes til at sige, chokerens fæste i mainstreamen altså ikke er helt nyopstået. Og jo, chokers fik da en gevaldig genfødsel i 90’erne, hvor blandt andre Vanessa Paradis havde styr på, hvordan den skulle styles, hvorefter vi så folk som Paris Hilton og Christina Aguilera lufte en choker her og der op i 00’erne.

Monday glitz

Et billede slået op af Caroline Gudmandsen (@fashionfrog) den


Stylist Caroline Gudmandsen nailer choker trenden.

Nu i 2016 er de så igen på alles læber; vi befinder os i en tid, hvor Fifty Shades of Grey-epidemien stadig ikke helt har sluppet sit tag i den kvindelige del af befolkningen. Der findes sågar enkelte trend-forskere, der har koblet tendensen med triologien og filmen. Men teorien omkring chokeren som et stærkt seksuelt symbol har som sagt altid været der. I hvert fald siden 1800-tallet, så selv uden Fifty Shades of Grey ville det være naturligt at se chokers som et lidt kontroversielt smykke. Og dog… der skal efterhånden en del til, før vi i 2016 tager notits af stilmæssige udskejelser, og chokers krydser på ingen måde den grænse. Det er også svaret på, hvorfor et stærkt seksuelt symbol kan være blevet så mainstream!

chokers guide

Øverst fra venstre mod højre: Puma, ZaraH&M Nederst fra venstre mod højre: Tattoo chokerAlix OpalRiver Island