Frenzy var med, da Guldtuben 2016 løb af stablen – og vi interviewede alle de store, danske youtubers. Kom med os på den røde løber og ikke mindst under og efter showet!

Lørdag den 24. september var der dækket op til kæmpe guldfest på Det Kongelige Teater i København, da Guldtuben 2016 blev sat i gang. Det er andet år i dansk Youtube-historie, at showet blev afholdt – sidste år var det i det noget mindre Bremen Teater, mens man i år havde udsolgt et af Danmarks absolut flotteste teatre på bare otte minutter.

Frenzy var selvfølgelig med på den røde løber og både under og efter showet. Vi sendte vores vært Narin ud med vores fotograf Daniel, der fangede en masse youtubers på den røde løber og snakkede med alle de nominerede til den helt store pris, Årets Youtuber. Og så mødte de Citybois helt eksklusivt, mens Gulddreng fortalte, at han nu vil være nummer et på Youtube.

Se alle videoerne nedenfor.

Frenzy mødte Gulddreng og Citybois – hør Citybois fortælle om deres optræden og find ud af, hvor nemt Gulddreng synes det er at have tre singler i top ti:


Frenzy snakkede med de nominerede til – og selvfølgelig også vinderen af – Årets Youtuber. Se interviews med Rasmus Brohave, LouLiving, Alexander Husum, Julia Sofia og Kristine Sloth om dét at være nomineret til aftenens største pris:


Frenzy var på den røde løber og hev fat i en masse af de største, danske youtubers. Og så var vi til stede under showet og ikke mindst efter, hvor vi snakkede med fire af vinderne, nemlig Astrid Olsen, Rasmus Brohave, LouLiving og Alexander Husum: